Nyheder
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

BrainAware Simon Bendfeldt

NYHED! Podcastserie: Virkelyst - med Simon Bendfeldt.

Fokus på mennesker der engagerer sig, gør en forskel og flytter noget.

Lyt til inspirerende mennesker med vidt forskellige ting på hjertet.

 

NYHED!    Jeg er ude med endnu en bog. Titlen er denne gang:

LIVETS KORSVEJE - bevidste valg til et vellykket liv

Udfordringer eller ramt af livets barskere sider?

 

Livet kan være en svær størrelse og skal vi med succes håndtere det, skal vi bruge strategier, have værktøjer og være i stand til at sætte handling bag. Målet for mit professionelle virke som coach er at bidrage med at skabe betingelser for at mennesker og organisationer kan lykkes med deres visioner.

 

Succes handler ikke blot om at sætte de rette mål men det handler i lige så høj grad om at være i stand til løbende at tilpasse sig. Det kræver et tankesæt og et mentalt beredskab, som gør det muligt. I særlig grad hvis vi er under betydelig pres og er ramt af stress, depression, angst, PTSD, dybere livskriser, sygdom eller fysiske skader. Her har mit fokus i høj grad været i mit professionelle virke som coach og foredragsholder.

 

Vejen frem til mit virke de sidste godt 15 år har bestemt ikke været forudsigelig. Da jeg var 20 år gammel sprang en landmine ca. 40 cm fra mit ansigt og har på sigt gjort mig blind. Dengang var jeg en krasbørstig soldat - synes jeg selv. Uden vedvarende tilpasninger og navigation i muligheder og begrænsninger havde jeg aldrig stået her. Læs mere om min baggrund her.

Simon Bendfeldt

“Start med at gøre det nødvendige, gør derpå det mulige og pludselig gør du det umulige” (F.A.)

Det siger andre

Garderforeningen for Horsens og omegn

Soldatersamvirket i Horsens havde på flagdagen den 5. september 2023 besøg af Simon Bendfeldt, der med sit foredrag “Blind med et brag” blæste de mange fremmødte helt omkuld. Simon gav os alle noget med, som kan bruges i mange af livets faser. Tanker for hvordan vi alle i vor hverdag skal være taknemmelig for det ene liv vi har fået og forstå at bruge det på bedste vis. Alle var imponeret over Simons måde at komme videre på, efter den skrækkelige mineulykke i Jægerspris for 28 år siden. Tak til Simon for et super flot foredrag.

Marie Kirketerp og Ivana Høgagard
Sognepræster / Hjallerup Kirke

Hjallerup Kirke

Simon Bendfeldt ledte os med sikker hånd igennem et kursus i forandrings- og stresshåndtering i hjernen og på arbejdspladsen. Simon skaber et åbent rum omkring sig og han leverer med stor troværdighed og menneskelig forståelse. Både fagligt og som person var han meget inspirerende, og vi fik nogle konkrete redskaber, vi kan bruge på arbejde og faktisk også privat”, sagde én af kursusdeltagerne efterfølgende. Vi siger tak for kurset og anbefaler varmt Simon til andre arbejdspladser, der ønsker redskaber til at holde fokus under forandringer og stressende situationer.

Agnethe Zimino
Pensioneret sognepræst på Amager / skrev i AmagerNyt

Agnethe Zimino

Jeg sidder og læser en fantastisk spændende og inspirerende bog skrevet af Simon Bendfeldt (…) Simon fortæller ikke bare sin ulykkes historie, men giver os en fantastisk læring på mange områder. Han taler f.eks. om forskellen på at reagere og at agere, når noget slemt rammer os. Læs det hele her: https://amagernyt.dk/2023/07/16/tanker-om-fremtiden/  

Annette Nielsen
Køkkenassistent

Annette Nielsen

Bogen er inspirerende og giver indsigt i et liv, som kan ændres med vilje og viljestyrke. En bog, som også kan bruges til egen coaching. Efterfølgende at høre foredraget, var spændende og rørende, og gav virkelig stof til eftertanke.

Henrik Nielsen og Birgit Larsen

Danmarks Ferguson Museum

Simons foredrag er hele vejen igennem præget af en positiv livsholdning uanset hvad livet har tilskikket ham. Der er ellers nok at tage af, som kunne berettige det modsatte. Simon fortalte om ”at ryge ned i det sorte hul”, som reaktion på grufulde livshændelser. Her stiller Simon spørgsmålet: Hvem siger man skal ryge ned i det sorte hul? Det hjalp mig meget. Det Simon beretter virker beroligende. Henrik: Vi kan alle lære af Simons fortælling. Simon er åben for spørgsmål af enhver slags, og lytter før han svarer. Man føler sig set, trods Simon er blind 🙂 Det var en fornøjelse 🙂

Else Møller
Pensionist

Else Møller

En håndbog i livet.

Niels Arbøl
Forfatter, biolog og forhenværende lektor

Niels Arbøl 1

Jeg fik fat i Simons bog af interesse, for hvordan kunne han komme videre efter en sådan ulykke? Jeg har altid beundret folk som han, der formår at vende negative indflydelser i livet, som man ikke selv har haft ansvar for, til noget positivt for sig selv – og i hans tilfælde i høj grad også for andre. Simons bog er en værdifuld selvhjælpsbog, der kan hjælpe enhver videre i livet fra, hvor han eller hun nu står. Hans betoning af at tage ansvar for sit liv og at agere i stedet for kun at reagere, bør have en dyb appel til alle, ikke mindst de unge, der i dag synes at have så mange problemer. I en tid, hvor folk tilsyneladende sætter følelserne højst, får vi at vide, at de ikke altid er til at stole på, og at værdier, principper og ikke mindst viljen er afgørende faktorer for, om livet lykkes. Simons eksempel med at vende et nederlag til sejr bør tjene til eksempel for os alle.

Niels Arbøl
Forfatter, biolog og forhenværende lektor

Niels Arbøl 2

Da jeg nu havde læst Simons bog, var det naturligt at jeg gerne ville møde personen selv. Så min kone og jeg tog afsted til en sognegård i det midtjyske, og her oplevede vi Simon som en fantastisk foredragsholder, der formåede at holde alle tilhørere samlet om sit livsbekræftende budskab. Han kunne sikkert fortælle meget mere, end der blev tid til, men vi gik derfra med en rigtig positiv fornemmelse: det kristne budskab om at livet har sejret over døden, både i åndelig og fysisk forstand, fik her et helt konkret udtryk – ikke som en prædiken, men som en selvoplevet virkelighed, der satte spor i os alle.

Erik Gudbjerg
Direktør / YOURENERGY

YourEnergy

Boganmeldelse af Blind med et brag af Simon Bendfeldt Bogen, Blind med et brag, er baseret på forfatterens liv fra ung soldat der kunne alt til at være ung og miste synet uforskyldt. Simon havde to valg han kunne blive sur på alt og alle eller sige sket er sket hvordan får jeg det bedste liv, han valgte det sidste. Bogen er ikke kun en bog for blinde eller soldater, men for alle, der står over for store forandringer i livet. Bogen giver et budskab om, at man kan komme igennem selv de sværeste situationer. Bogen giver læseren værktøjer til at håndtere de svære situationer vi alle står i på et tidspunkt så man kommer ud med et positivt livssyn der er grundlaget for et godt liv. Blind med et brag er en livsbekræftende bog jeg giver min varmeste anbefalinger.

Bo Morthorst Rasmusssen
Docent, forskningsleder og kommunalpolikker / skrev på Facebook

Bo Morthorst Rasmusssen

Jeg vil anbefale coach idehistoriker og veteran Simon Bendfeldts kloge bog, der handler om at være i livet, når det er svært. Hvordan vi kan takle den modstand af større eller mindre karakter som vi og vore kære nok alle møder her i livet. Der er mange der har udmærkede bud på det, men det særlige ved denne bog ikke bare hans personlige historie og erfaringer som coach, men det overskud af vise refleksioner, der ikke er nogen opskrift, men lige netop vise i den forstand, at de viser vej til ens egen vej. “Det er mere at pege i retning af måder at være i livet på, som virker og har virket for mig.” “Vi er som mennesker både historiefrembragte og historiefrembringende.” “Det er muligt at forstå værdier som behov.” “I dag står det mig klart at når jeg får mine værdier indfriet får jeg opfyldt nogle grundlæggende behov.” Sådanne udsagn begrunder han både teoretisk og ud fra egne erfaringer med at det også har været hjælpsomt for hans klienter.

Sønder Felding Kirke

Sønder Felding Kirke

Super spændende foredrag iaften i sognehuset! Simon Bendfeldt fortalte om sit liv før og efter sin landmine ulykke. Og sit videre virke som coach. Simons måde at formidle det mentale blik, udfordrede vores måde at tænke på! Meget anbefalelsesværdigt foredrag! Tak for en rigtig god aften!

Alice Aagaard

Alice Aagaard

Velskrevet bog med fine indsigter og gode værktøjer. En blanding er personlige erfaringer og indsigter/værktøjer fra forfatterens universitetsstudier og coachinguddannelser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kritisk overfor hele coaching bølgen. Hvor alt ansvaret lægges over på individet, og hvor alt kommer til at handle om at have den rette indstilling til tingene. Problemet ved den tilgang er - for mig at se - at selve ens problem diminueres. Ens problem gøres mindre, mens ens indstilling til problemet gøres til det egentlige problem. Når det er sagt, så syntes jeg, at denne bog kommer med nogle gode redskaber og kloge overvejelser uden at blive alt for "coaching-agtig". 🙂 Jeg lærte en hel del - om så forskellige emner som fokus og værdier, Løgstrup og stoicisme.

Alice Aagaard

Alice Aagaard

Velskrevet bog fuld af spændende indsigter. Om valg, fokus, værdier, sprog, følelser, principper, relationer, stoicisme og kristendom. Bogen kommer også omkring, hvordan hjernen fungerer med amygdala, hjernestammen, arbejdshukommelsen, brug af ressourcer og neurale netværk. Det er spændende læsning. Noget af materialet er nyt, andet har været bragt i Bendfeldts tidligere bog "Blind med et brag". En af bogens mange gode indsigter findes på side 81 og handler om tolerance: Begrebet er " ... blevet vendt på hovedet. Tolerance er kommet til at betyde, at andre skal tolerere, hvad jeg måtte finde rigtigt, og gør de ikke det, er de intolerante. (...) Vi har ved at vende begrebet på hovedet flyttet fokus fra den anden til os selv." En enkelt anke: Jeg bryder mig ikke om undertitlen "bevidste valg til et vellykket liv". For hvad betyder det at være "vellykket"? Og hvis man kan "lykkes" med livet, kan man så også "mislykkes" med det? Inde i bogen bruger Bendfeldt selv udtrykket "det gode liv". Det kan jeg meget bedre lide.


Jeg er optaget af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

 

Særligt har jeg fokus på Verdensmål 3 og mere specifikt 3.4 hvor der er fokus på mental sundhed og trivsel.

 

BrainAware Simon Bendfeldt Verdensmål     BrainAware Simon Bendfeldt Verdensmål

 

Ligeledes har jeg også fokus på Verdensmål 8 og mere specifikt delmålene 8.5 og 8.8, hvor der er opmærksomhed på at skabe gode betingelser for arbejdsglæde og et styrket arbejdsmiljø.

 

BrainAware Simon Bendfeldt Verdensmål     BrainAware Simon Bendfeldt Verdensmål     BrainAware Simon Bendfeldt Verdensmål


BrainAware støtter danske veteraner.

 

BrainAware Simon Bendfeldt Veterankortet

Ring (+45) 27824080 eller skriv sb@brainaware.dk

BrainAware - Hjernebaseret coaching og foredrag

Klik her og ring til mig nu