Nyheder

I efteråret bad en god ven mig holde et foredrag under titlen: Fra seende til blind. Det havde jeg ikke gjort før. Responsen på foredraget er, at det rummer perspektiver og har en historie som andre kan bruge til noget.

Når nu disse Corona tider er ebbet ud, og livet vender tilbage til en mere normal situation, er jeg klar til at give den gas igen. Så lad os lave en aftale nu, hvis et sådant foredrag kunne give mening hos dig.

I år er det 25 år siden, at en landmine sprang tæt på mit ansigt og på sigt gjorde mig blind. Siden er der løbet rigtig meget vand i bækken og foredraget indeholder dels historien men i særlig grad også de erfaringer og perspektiver, som er kommet til siden hen.

I får historien om at være ung mand, der søger at gøre det godt som soldat, og hvordan livet bliver vendt på hovedet, da en landmine springer 40 cm fra mit ansigt og i dag har gjort mig blind. Fokus er på håndtering af livsomvæltende hændelser og måder at navigere rundt i livets mange afkroge. Samtidig er det også en mulighed for at få et indblik i, hvad det vil sige at færdes i livet uden at kunne se noget.

Foredraget inspirerer og motiverer ved at vise, at det er muligt at opnå et godt og værdifuldt liv til trods for at voldsomme hændelser rusker i os.

Interesseret? Ring 27 82 40 80 eller skriv til sb@brainaware.dk
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

I efteråret bad en god ven mig holde et foredrag under titlen: Fra seende til blind. Det havde jeg ikke gjort før. Responsen på foredraget er, at det rummer perspektiver og har en historie som andre kan bruge til noget.

Når nu disse Corona tider er ebbet ud, og livet vender tilbage til en mere normal situation, er jeg klar til at give den gas igen. Så lad os lave en aftale nu, hvis et sådant foredrag kunne give mening hos dig.

I år er det 25 år siden, at en landmine sprang tæt på mit ansigt og på sigt gjorde mig blind. Siden er der løbet rigtig meget vand i bækken og foredraget indeholder dels historien men i særlig grad også de erfaringer og perspektiver, som er kommet til siden hen.

I får historien om at være ung mand, der søger at gøre det godt som soldat, og hvordan livet bliver vendt på hovedet, da en landmine springer 40 cm fra mit ansigt og i dag har gjort mig blind. Fokus er på håndtering af livsomvæltende hændelser og måder at navigere rundt i livets mange afkroge. Samtidig er det også en mulighed for at få et indblik i, hvad det vil sige at færdes i livet uden at kunne se noget.

Foredraget inspirerer og motiverer ved at vise, at det er muligt at opnå et godt og værdifuldt liv til trods for at voldsomme hændelser rusker i os.

Interesseret? Ring 27 82 40 80 eller skriv til sb@brainaware.dk
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

Vores liv er underlagt konstant turbolens.

Vi tænker ofte at opskriften på succes er at ramme rigtigt, planlægge og komme godt fra start. Det er måske nok vigtigt, men en vigtigere indikator på succes er evnen til konstant at foretage justeringer.

Et fly på en rute mellem Billund og New York foretager konstante justeringer for at blive på den rette kurs. Foretages der ikke disse justeringer hele tiden ender flyet ganske enkelt det forkerte sted.

Kroppen ved det allerede. Der sker vedvarende delinger af celler og der sker uafbrudt kopieringsfejl, og cellerne har derfor en indbygget evne til at reparere kopieringsfejlene. Havde vi ikke det ville vi meget hurtigt dø - ja, få timer efter fødslen.

Vores immunsystem fungerer på samme måde. Det skal foretage permanente justeringer for at imødegå vira og bakterier, som immunforsvaret ikke kender på forhånd.

På samme måde er det med parforhold, karriere og vores sociale liv. Det fungerer kun i kraft af vedvarende efterjusteringer.
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

Uanset hvad nogen må sige, kan ord og ideer ændre verden.

Der er både ord og ideer som har bygget op og revet ned. Hos os selv og igennem verdens historien.

Vi kan starte med at gøre os selv klart, hvilke ord vi anvender til at beskrive vores livssituation og de grundlæggende ideer om muligheder og begrænsninger, der former de valg vi træffer. Måske trænger nogle af dem til korrektion eller justering?
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

Står du i et hul, så hold op med at grave.
Med mindre du selvfølgelig er ved at grave ud til en svømmepøl.

Er hullet derimod af mental karakter gælder det om at smide skovlen. Og i øvrigt blive ved med at smide den væk, når den på nærmest overnaturligvis suges ind i hænderne igen.
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Eisenberger og Cyberball

Print Friendly, PDF & Email

Naomi Eisenbergers forsøg og hjernens reaktion på social smerte
På et eller andet tidspunkt, i vores opvækst og/eller på vores arbejde, har de fleste af os følt og oplevet, hvordan det er at blive socialt ignoreret eller endog udelukket. Selvom det er forbundet med en ubehagelig følelse/fornemmelse, så virker det på overfladen som om social smerte er ret så forskellig fra fysisk smerte. Men det viser sig at oplevelserne har et fælles biologisk fundament i hjernen.

Årsagen er sandsynligvis forbundet med, at mennesker er programmeret som sociale væsner, da vores overlevelse og udvikling som art, har været afhængig af evnen til at indgå i stammefællesskaber, samarbejde og koordinere vores handlinger. Ikke mindst har fællesskabet i stammen bidraget med en følelse af tryghed og sikkerhed i en barsk verden.
Ligeldes kan man forestille sig, at da mennesker har en meget lang barndom, er det at opretholde gode sociale forbindelser med en eller flere omsorgspersoner, der varetager ens behov central for overlevelsen.
Socialiseringen har derfor spillet en betydningsfuld rolle i menneskets og dermed hjernens udvikling, og der er efterhånden en del resultater indenfor hjerneforskningen, der understreger hvor følsom vores hjerne er overfor sociale påvirkninger – specielt når det handler om opfattede trusler.

Naomi Eisenbergers forsøg
Naomi Eisenberger, Ph.d. og forsker i social psykologi på UCLA, har sammen med Matt Lieberman, udført forsøg med det formål at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi bliver socialt afvist.

De begyndte med at spørge frivillige forsøgspersoner, om de ville deltage I et computerspil – kendt som Cyberball.
 Forsøgspersonen foranlediges til at tro, at vedkommende spiller et computerspil mod to andre mennesker. 
Spilet gennemføres ved, at tre spiller virtuelt kaster en bold til hinanden.  Selvom man ikke fysisk kan se hinanden, så får forsøgspersonen lidt viden om de to andre spillere (navn, baggrund og alder). I starten kaster de to andre spillere i Cyberball regelmæssigt bolden til forsøgspersonerne for efter et stykke tid kun at kaste bolden til hinanden. Herved ignoreres forsøgspersonen fuldstændig, og denne kan ikke gøre andet end at følge med og opleve at de er udeladt af spillet.

I virkeligheden er der ikke andre deltagere i spillet, men kun en programmeret computer som styrer spillet. Dette ved forsøgspersonerne ikke, og de tror derfor, gennem dækhistorierne omkring de andre spillere (de virtuelle), at det er rigtige personer af kød og blod de spiller mod. Forsøgspersonerne har derfor en klar oplevelse af, at man spiller med to virkelige personer, og at de bevidst vælger at udelade vedkommende fra spillet. 

Undervejs i forsøget måler en fMRI scanner blodtilstrømningen til områder i hjernen for at forstå, hvilke dele af hjernen der bliver aktiveret, når vi bliver socialt afvist. Forskerne fandt derved ud af, at det netværk af hjerneregioner som bliver anvendt til at registrere fysisk smerte også blev aktiveret ved social smerte – altså at der hjernemæssigt er et biologisk fælles fundament for de forskellige smertelige stimuli.

En understregning af den tætte forbindelse mellem social og fysisk smerte sås, da forsøgspersonerne tog almindelige smertestillende piller, som f.eks. anvendes ved hovedpine. Det viste sig at pillerne havde en dæmpende effekt på den oplevede sociale smerte, da de reducerede sensitiviteten af de involverede neurale netværk, der aktiveredes under smerteoplevelsen.

Læs også:

Bremserne – om at stoppe uhensigtsmæssige impulser

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu