Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Eisenberger og Cyberball

Print Friendly, PDF & Email

Naomi Eisenbergers forsøg og hjernens reaktion på social smerte
På et eller andet tidspunkt, i vores opvækst og/eller på vores arbejde, har de fleste af os følt og oplevet, hvordan det er at blive socialt ignoreret eller endog udelukket. Selvom det er forbundet med en ubehagelig følelse/fornemmelse, så virker det på overfladen som om social smerte er ret så forskellig fra fysisk smerte. Men det viser sig at oplevelserne har et fælles biologisk fundament i hjernen.

Årsagen er sandsynligvis forbundet med, at mennesker er programmeret som sociale væsner, da vores overlevelse og udvikling som art, har været afhængig af evnen til at indgå i stammefællesskaber, samarbejde og koordinere vores handlinger. Ikke mindst har fællesskabet i stammen bidraget med en følelse af tryghed og sikkerhed i en barsk verden.
Ligeldes kan man forestille sig, at da mennesker har en meget lang barndom, er det at opretholde gode sociale forbindelser med en eller flere omsorgspersoner, der varetager ens behov central for overlevelsen.
Socialiseringen har derfor spillet en betydningsfuld rolle i menneskets og dermed hjernens udvikling, og der er efterhånden en del resultater indenfor hjerneforskningen, der understreger hvor følsom vores hjerne er overfor sociale påvirkninger – specielt når det handler om opfattede trusler.

Naomi Eisenbergers forsøg
Naomi Eisenberger, Ph.d. og forsker i social psykologi på UCLA, har sammen med Matt Lieberman, udført forsøg med det formål at forstå, hvad der sker i hjernen, når vi bliver socialt afvist.

De begyndte med at spørge frivillige forsøgspersoner, om de ville deltage I et computerspil – kendt som Cyberball.
 Forsøgspersonen foranlediges til at tro, at vedkommende spiller et computerspil mod to andre mennesker. 
Spilet gennemføres ved, at tre spiller virtuelt kaster en bold til hinanden.  Selvom man ikke fysisk kan se hinanden, så får forsøgspersonen lidt viden om de to andre spillere (navn, baggrund og alder). I starten kaster de to andre spillere i Cyberball regelmæssigt bolden til forsøgspersonerne for efter et stykke tid kun at kaste bolden til hinanden. Herved ignoreres forsøgspersonen fuldstændig, og denne kan ikke gøre andet end at følge med og opleve at de er udeladt af spillet.

I virkeligheden er der ikke andre deltagere i spillet, men kun en programmeret computer som styrer spillet. Dette ved forsøgspersonerne ikke, og de tror derfor, gennem dækhistorierne omkring de andre spillere (de virtuelle), at det er rigtige personer af kød og blod de spiller mod. Forsøgspersonerne har derfor en klar oplevelse af, at man spiller med to virkelige personer, og at de bevidst vælger at udelade vedkommende fra spillet. 

Undervejs i forsøget måler en fMRI scanner blodtilstrømningen til områder i hjernen for at forstå, hvilke dele af hjernen der bliver aktiveret, når vi bliver socialt afvist. Forskerne fandt derved ud af, at det netværk af hjerneregioner som bliver anvendt til at registrere fysisk smerte også blev aktiveret ved social smerte – altså at der hjernemæssigt er et biologisk fælles fundament for de forskellige smertelige stimuli.

En understregning af den tætte forbindelse mellem social og fysisk smerte sås, da forsøgspersonerne tog almindelige smertestillende piller, som f.eks. anvendes ved hovedpine. Det viste sig at pillerne havde en dæmpende effekt på den oplevede sociale smerte, da de reducerede sensitiviteten af de involverede neurale netværk, der aktiveredes under smerteoplevelsen.

Læs også:

Bremserne – om at stoppe uhensigtsmæssige impulser

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu