Den menneskelige hjerne er det mest komplekse kendt for os, men vi forstår dog meget af dens måde at reagere på. Indsigt i den viden kan gøre det langt lettere at agere i samspillet med andre – også i tilspidsede situationer.
Kurset giver deltagerne indsigt i:
√ Hvad sker der i mødet med andre mennesker – i en konfliktfyldt situation
√ Konkrete kommunikative og mentale værktøjer til at løsne op for konflikter i en foranderlig verden
√ Tilgang til forandringer som vilkår og mulighed for vækst i hverdagen
Hjernen er gearet til at reagere prompte på angreb for at holde os i live. Det sker også i situationer, der ikke er livstruende men i sin kerne verbal. Principielt er det fint, men dog langt fra konstruktivt, når tid og ressourcer går med at løse eller slippe ud af konflikter i stedet for at få en konkret og presserende opgave løst.
Under kurset sættes jeg fokus på, hvad der sker i vores hjerner i en konfliktsituation og hvordan vi håndterer det. Deltagerne får indsigt i reaktionsmønstre hos konfliktens parter og opnår derved evner til at agere konstruktivt.
Organisatoriske forandringer skaber ofte reaktionsmønstre hos den enkelte der ikke er ulig dem i konfliktfyldte situationer. Derfor giver kurset også indsigt i hvordan hjernen forholder sig til en forandret situation og håndtering af denne. F.eks. er det et kendetegn for hjernen, at uvished behandles som frygt, og det er helt naturligt at vi hverken tænker klart eller klogt, når vi står midt i større forandringer, vi ikke har kontrol over.
Klik her for print-venlig udgave
Ring (+45) 27824080 eller skriv sb@brainaware.dk