Nyheder

1 måned siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Inden længe er jeg på vej til Skjern. En ganske særlig version af mit BLIND MED ET BRAG foredrag venter - som del af en rund fødselsdag. Det er jeg sikker på bliver en mindeværdig oplevelse 💪🏻 🎁 ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 måneder siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
29 år og 3 år er der gået. Vi nærmer os tre årtier siden, at livet slog en kolbøtte, da en landmine sprang og ødelagde mit syn. Der er også gået tre år siden, at jeg skrev BLIND MED ET BRAG, der samlede op på erfaringer fra livet siden den skæbnesvangre dag - krydret med indsigt fra livet siden og ikke mindst mit professionelle virke med coaching, hvor fokus er på at hjælpe mennesker, der er ramt af livets barskere sider. Siden er min 2. bog også kommet til. LIVETS KORSVEJE udfoldede aspekter fra BLIND MED ET BRAG yderligere og tog også fat i nye. Målet med begge bøger er, at vise veje til et godt liv. Begge bøger kan købes i boghandler og på nettet. Både som bog, e-bog og lydbog - ligesom den kan streames fra en række tjenester. Desuden har jeg siden udgivelsen af BLIND MED ET BRAG afholdt mere end 50 foredrag under den titel, og der er flere i kalenderen hen over året - og der er også plads til flere.Besøg brainaware.dk for mere info, hvis du ønsker at læse om bøgerne eller overveje om et foredrag giver mening i nogle af de sammenhænge, du kommer i.N.B. Min datter, der har taget billedet, siger, at billedet virker mega opstillet … Hvad skal jeg sige. Det er det også :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 måneder siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
BLIND MED ET BRAG foredrag her til formiddag for Faglige seniorer i Odense. God stemning, god dialog og mange gode mennesker samlet et sted. Fokus var på, hvad vi kan gøre for at komme i retning af et godt liv, og hvordan vi kan håndtere de bump, der er på vejen. 💪🏻 ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

5 måneder siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Så åbner jeg e-boks og finder breve fra Slots & Kulturstyrelsen. Tænk sig, at der i år kunne blive til såkaldte bibliotekspenge for udlån af BLIND MED ET BRAG og LIVETS KORSVEJE i 2023 på folkebibliotekerne og på eReolen. Der går nok ganske lang tid før jeg slår Bjarne Reuter, men der kan da blive til en Champagne smagskasse 💪🏻 Selv om det ikke er alverden, så luner det nu alligevel på en eller anden mærkværdig måde. Det er nok noget med identitet som forfatter - tror jeg. LIVETS KORSVEJE udkom i oktober 2023 - mens BLIND MED ET BRAG udkomst sidst i juni 2021. De har fra hvert sit afsæt fokus på, hvad vi skal gøre for at opnå et godt liv.Du kan i øvrigt stadig nå at læse bøgerne, hvis du ikke har nået det endnu. De kan købes på nettet eller i boghandler, streames fra diverse onlinetjenester - og selvfølgelig kan du også bidrage til næste års champagne smagskasse ved at låne bøgerne på biblioteket eller lytte/læse bøgerne på eReolen 🍀 ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

6 måneder siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Skøn aften i Nebsager kirke i Hornsyld med foredrag. Fokus på både indsigt fra BLIND MED ET BRAG og LIVETS KORSVEJE. God stemning, gode dialoger og gode mennesker 💪🏻👍🏼 Tak til alle, der kom forbi og gjorde aftenen fremragende! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

BrainAware Simon Bendfeldt

Kursus: Konflikter i en foranderlig verden

Den menneskelige hjerne er det mest komplekse kendt for os, men vi forstår dog meget af dens måde at reagere på. Indsigt i den viden kan gøre det langt lettere at agere i samspillet med andre – også i tilspidsede situationer.

 

braincoachingKurset giver deltagerne indsigt i:

√   Hvad sker der i mødet med andre mennesker – i en konfliktfyldt situation

√   Konkrete kommunikative og mentale værktøjer til at løsne op for konflikter i en foranderlig verden

√   Tilgang til forandringer som vilkår og mulighed for vækst i hverdagen

Hjernen er gearet til at reagere prompte på angreb for at holde os i live. Det sker også i situationer, der ikke er livstruende men i sin kerne verbal. Principielt er det fint, men dog langt fra konstruktivt, når tid og ressourcer går med at løse eller slippe ud af konflikter i stedet for at få en konkret og presserende opgave løst.

Under kurset sættes jeg fokus på, hvad der sker i vores hjerner i en konfliktsituation og hvordan vi håndterer det. Deltagerne får indsigt i reaktionsmønstre hos konfliktens parter og opnår derved evner til at agere konstruktivt.

Organisatoriske forandringer skaber ofte reaktionsmønstre hos den enkelte der ikke er ulig dem i konfliktfyldte situationer. Derfor giver kurset også indsigt i hvordan hjernen forholder sig til en forandret situation og håndtering af denne. F.eks. er det et kendetegn for hjernen, at uvished behandles som frygt, og det er helt naturligt at vi hverken tænker klart eller klogt, når vi står midt i større forandringer, vi ikke har kontrol over.

Klik her for print-venlig udgave

Ring (+45) 27824080 eller skriv sb@brainaware.dk

Klik her og ring til mig nu