27 sep Niels Arbøl 1
Jeg fik fat i Simons bog af interesse, for hvordan kunne han komme videre efter en sådan ulykke? Jeg har altid beundret folk som han, der formår at vende negative indflydelser i livet, som man ikke selv har haft ansvar for, til noget positivt for sig selv – og i hans tilfælde i høj grad også for andre. Simons bog er en værdifuld selvhjælpsbog, der kan hjælpe enhver videre i livet fra, hvor han eller hun nu står. Hans betoning af at tage ansvar for sit liv og at agere i stedet for kun at reagere, bør have en dyb appel til alle, ikke mindst de unge, der i dag synes at have så mange problemer. I en tid, hvor folk tilsyneladende sætter følelserne højst, får vi at vide, at de ikke altid er til at stole på, og at værdier, principper og ikke mindst viljen er afgørende faktorer for, om livet lykkes. Simons eksempel med at vende et nederlag til sejr bør tjene til eksempel for os alle.
Sorry, the comment form is closed at this time.