Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering

Print Friendly, PDF & Email

er din kaffe varmDet er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt op uden først at sikre os, at den ikke er alt for varm.

De fleste af os vil uden at tænke over det, tage en lille slurk først for at mærke temperaturen. Eller måske bruger vi temperaturen på kruset til at opfange om den er skoldhed. Det gør vi oftest helt uden at tænke over det. Det er ganske enkelt automatreaktioner hos os, som sikrer, at vi ikke brænder os.

Hjernen har en evne til at indlejre automatreaktioner, så vi ikke behøver at tænke over alt, før vi gør det. Det er smart. For vores hjerne er udviklet til at udnytte de ressourcer, vi råder over, så godt som det overhovedet er muligt. Den menneskelige hjerne er nemlig udviklet i en tid, hvor ressourcer var stærkt begrænsede. Vi kunne ikke bare tage en sukkerholdig væske for at fylde depoterne op. Vi havde ikke mad i overflod. Og der var ikke noget, som hed barnets 1. sygedag eller weekender, når batterierne er flade. Vi skal forestille os, at vores hjerne i alt væsentlig er dannet i en tid, hvor den gennemsnitlige levealder oftest ikke oversteg 25 år.

Hjernen udfører meget gerne så mange af vores handlinger automatisk uden brug af det ressourcesultne præfrontale område, der spiller en afgørende rolle i al bevidst interaktion med omverden. De ældre og dybereliggende dele af hjernen er områder, der udnytter ressourcerne, der er til rådighed, bedst. Det er her vores automatreaktioner har sæde.

Ressourceudnyttelse er ikke den eneste funktion, de dybereliggende og ubevidste dele af hjernen har – langt fra. Studier af blandt andet Dr. Evian Gordon, der leder verdens største database med empirisk forskningsmateriale om hjernen og dens funktioner, peger på, at hjernen fungerer ud fra det overordnede princip, at den først og fremmest søger at minimere fare og dernæst at maksimere belønning. I den rækkefølge.

hjerne beskrivelseEn struktur i hjernen, der hedder amygdala, scanner og vurderer alt som sker omkring os for at se om det udgør en fare for os. Når denne struktur opfanger noget som udgør en trussel for os – reel eller forestillet – trækker den lynhurtigt ressourcer til sig. Og det såkaldte limbiske system, der populært sagt udgør vores emotionelle hjerne, optager de fleste ressourcer. Reagerer dette område på frygt aktiverer det samtidig vores kamp og flugt mekanisme i krybdyr hjernen. Når det sker, er der ikke mange ressourcer tilbage til det præfrontale område og bevidste beslutninger. Det meste sker pr. automatik og udenfor vores bevidste kontrol – og rigtig hurtigt. Det er nemlig en af styrkerne ved vores hjerne – den er super god til at holde os i live, og reagerer på alt som truer os med lynets hast.

Udfordringen for de fleste af os i dag er blot, at det er meget sjældent at vi er i reel fare, som vi oplevede det, da vi boede i huler og sloges med bjørne og tigere. Men det betyder ikke at amygdala er gået på permanent ferie. Tværtimod. Amygdala reagerer nemlig også på det, vi kan kalde psykiske trusler, og aktiverer de samme områder i hjernen, som hvis vi var i fysisk fare. Fysiske og psykiske trusler tolkes i vid udstrækning ens af hjernen.

Tilbage til den varme kaffe. Her var automatreaktionen, at vi lige tager en lille slurk af kaffen for at mærke temperaturen inden vi kaster en stor slurk ned i svælget. Vores automatiske reaktion skal sikre os mod at vi brænder os. Den automatreaktion har afgjort reddet mig mange gange.

Hjernen reagerer som nævnt ikke alene på fysisk fare. Tværtimod viser talrige studier af hjerneforskere, at vores hjerner er meget sensitive overfor sociale påvirkninger. Det ved vi jo egentlig godt alle sammen. Men nu kan forskerne fortælle os, hvad der sker, når vi f.eks. oplever at nogen taler ned til os, afviser os, sætter os ud af kontrol, behandler os uretfærdig og kaster os ud i uvished.

Vi har allerede et sprogbrug, der indikerer, at der er en sammenhæng mellem psykisk fare og fysisk fare: »Han gjorde mig ondt« eller »Hun knuste mit hjerte«. Fysisk og psykisk smerte opfattes stort set ens, og der sker den samme aktivering af neurale netværk, når nogen vrager os, som når nogen får en lussing – for de som har prøvet det. Faktisk er der noget som tyder på, at den psykiske smerte er langt mere alvorlig, da vi i langt længere tid kan genkalde os oplevelsen af f.eks. at blive fyret, blive forladt eller forbigået.

Set ud fra et generelt synspunkt er psykisk smerte i den grad miskendt og vurderes ikke at have samme vægt som fysisk smerte. Når et forhold går i stykker, handler det måske »bare« om at komme op på hesten igen. Når en person sidder med et brækket ben, spørges der straks til om benet skal op, og det er helt ok, at tage en lang timeout for at genvinde styrke.

Når vi udsættes for psykisk smerte vil det være hjernens naturlige reaktion at undgå lignende situationer fremover – også selv om de blot tilnærmelsesvis ligner. Men fordi vi er blevet fyret kan vi bare ikke lade være med at søge et nyt arbejde – og gerne hurtigt inden ledigheden bliver for lang.

Vi har brug for kognitive værktøjer til at styre vores automatiske handlinger og følelsesmæssige reaktioner. Hjerneforskningen leverer her bud på, hvordan vi bedst regulerer vores reaktioner. Og peger på, at de to mest almindelige er decideret uegnede for optimering af vores mentale tilstand.

Undersøgelser peger på, at de fleste undertrykker følelsesmæssige reaktioner, som deres mest udbredte måde at håndtere følelsesladede situationer på. Hjerneforskere kan imidlertid påvise, at dette ikke dæmper aktiviteten i amygdala og krybdyr hjernen – tværtimod. Når vi undertrykker følelser viser hjernescannere at aktiviteten forværres. Dvs. at til trods for at vi udadtil ser rolige ud, vil vores indre tilstand være kaos.

En anden typisk måde at håndtere følelsesladede situationer på, er ved at give udtryk for følelsen. Men denne er ofte langt fra karrierefremmende på en arbejdsplads. Og når vi råber og skriger, smitter det i den grad af på resten af afdelingens evne til at få noget konstruktivt ud af dagen. Det handler om spejlneuroner – men det er en helt anden historie.

Hjerneforskningen peger på, at der er to metoder, der kan medvirke til at regulere følelsesladede situationer og bedre den mentale tilstand. Det hjælper positivt at sætte en etikette på sin følelsesmæssige tilstand. F.eks. kan forskere måle at i hjernen dæmpes aktivitet i amygdala ved, at vi f.eks. siger til os selv (og helst til andre), at “jeg bliver ked af det, når jeg bliver kritiseret på mit arbejde”. Altså giver os selv en forklaring på, hvad der sker rent følelsesmæssigt. Vigtigt er det imidlertid, at vi ikke går videre ind i årsagerne til følelsen, da det vil forstærke den. Øver vi os, kan vi blive helt gode til at sætte etiketter på vores følelsesmæssige tilstand og derved være med at fastholde en mere positiv sindstilstand og præstationsevne.

En anden god metode til regulering af stærkt følelsesladede situationer er kognitiv omstrukturering eller reframing, som det også kaldes. Det vil i al sin enkelthed sige at arbejde med at angribe situationen fra forskellige vinkler for at undersøge muligheden for at se den fra et mere støttende perspektiv, der aktiverer andre mere positive opfattelser. Der er mange mellemregninger her, og i hjernebaseret coaching arbejdes med en række af de metoder, der gør kognitiv omstrukturering mulig.

Afslutningsvis. Så kan vi vinde meget ved at undersøge vores automatreaktion, da de styrer store dele af vores handlinger. Flere end vi typisk tror. En undersøgelse af vores automatreaktioner danner også grundlag for at vi kan begynde en egentlig bearbejdning af dem for at opnå en bedre mental tilstand, der sætter os i stand til at nå derhen, hvor vi gerne vil være.

 

Læs også:

Hvorfor forandring er så svær

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu