Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

MED KNIVEN MOD STRUBEN – HJERNER I SOCIALE SAMMENHÆNGE

Print Friendly, PDF & Email

Når vi mennesker står overfor en farefuld situation, gør vores krop sig klar til enten at kæmpe eller flygte. Om det er kampen eller flugten, der konkret aktiveres, afhænger af hvem vi er og hvordan vi oplever situationen. De som har prøvet at stå i en farefuld situation vil kunne nikke genkendende til, at der sker en række fysiologiske reaktioner, der gennemstrømmer hele kroppen. Det er hjernen der igangsætter dette.

med kniven for strubenI den foregående artikel ‘Med kniven mod struben – om psykisk pres under ledighed eller sygemelding‘ beskrev jeg, hvordan amygdala skanner alt, hvad der sker omkring os, og får amygdala nys om, at der er noget som kan true os – enten fysisk eller socialt – trækker den ressourcer til sig og aktiverer kamp-/flugt mekanismen. Når det sker, har vi tendens til at se verden i mere sort/hvid termer og vores følelser forstærkes. Vi vil endvidere opleve, at der pumpes stresshormoner ud i hele kroppen. Et andet træk er, at vi oftest opfører os i overensstemmelse med, hvordan vi plejer at opføre os – vi kører på autopilot.

Alt dette giver utrolig god mening, hvis vi forestiller os, at vi går en sen nattetime på en øde sti, og vi pludselig hører skridt bag os. Eller vi oplever, at en 20 tons lastbil er meget tæt på at køre os ned i et højresving. Her reagerer hjernen ved at gøre os klar til at afværge eller imødegå den farefulde situation.

Og det giver formentlig også god mening, hvis konsekvensen af at befinde os i en farefuld situation, der kan medføre, at vi bliver gjort fortræd eller kommer slemt til skade, er, at vi ikke kan udtænke store forkromede strategier og fastlægge succesrige handleplaner for fremtiden, mens vi er i situationerne.

Maslow’s behovspyramide har kolossal indflydelse på vores tænkning

I 1943 formulerede Abraham Maslow sin berømte teori om menneskelige behov, og disse blev sat ind i et hierarki, hvor behov på et niveau skal indfries før det er muligt at rykke op i hierarkiet. Om end der er forskellige udlægninger af teorien, så rammer den meget godt, hvordan vi mennesker intuitivt forholder os til verden.

Hierarkiet er i omvendt rækkefølge:

> Fysiske behov (føde, vand, luft, søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer, sex – kun reproduktion)

> Behov for sikkerhed (fysisk sikkerhed, tryghed, stabilitet, husly samt fravær af smerter/ubehag og frygt)

> Sociale behov (fællesskab, kærlighed og venskaber – oplevelse af at være en del af grupper og have positive relationer)

> Behov for agtelse (selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed)

> Selvrealisering (virkeliggøre mål, realisere medfødte eller tilegnede evner)

 

De tre laveste niveauer er for Maslow mangelbehov, og når de er indfriet, vil mennesker ikke længere aktivt søge at indfri dem. De to øverste niveauer (behov for selvagtelse og selvrealisering) er derimod behov, der ikke kan mættes. Det er sådan, forklarer Maslow, at først når de laveste tre er indfriet, har mennesket for alvor luft og overskud til at forholde sig aktivt til de øverste.

Maslows teori har haft kolossal indflydelse på vores kultur. Udfordringen med Maslows teori er imidlertid, at den laver et hierarki. Ikke fordi det er vanskeligt at forstå, at står vi overfor, at vi ikke kan få luft, bliver truet på vores liv, eller dumpet af vores partner, er det faktorer, vi skal forholde os til her og nu. Men fordi den gør de øverste niveauer til en slags luksusniveauer.

I mit virke hører jeg ofte mennesker, jeg har i coaching, underviser eller holder foredrag for, fortælle, at de jo burde være glade, hvis de bare har et arbejde og får en løn. Udfordringen er blot, at det er de ikke. Og deres utilfredshed kan bestemt ikke ses som luksusproblemer – og har i øvrigt lagt videre konsekvenser end blot lidt ubehag.

Set i lyset af Maslows teori, så giver det meget god mening, at de som f.eks. har eller står overfor at miste retten til dagpenge og ikke kan få kontanthjælp, bliver truet på nogle helt grundlæggende behov. De står måske overfor ikke at kunne købe mad, betale husleje og presset har måske medført at deres forhold er gået i stykker etc. Står den enkelte i en situation, hvor de er ramt af sygdomme – fysiske eller psykiske – er situationen på afgørende punkter den samme, og for nogle med den forværrende faktor, at der ikke er udsigt til, at de nogensinde bliver raske. Maslows teori er dog – uanset hvor mange gode elementer den indeholder – for vertikal eller hierarkisk set fra et hjerneperspektiv.

Fysisk smerte/ubehag og social smerte/afvisning opfattes på lignende måder af hjernen
Når vi oplever fysisk smerte aktiveres vores konfliktdetektor i hjernen (se billede) og fortæller os, at der er noget galt, og at vi skal gøre noget for at fikse det. Det bevirker desuden, at også amygdala aktiveres og ressourcer trækkes ind omkring denne og ned i hjernestammen, hvor kamp/flugt mekanismen hører hjemme.

At stivne i en situation – som nogle sikkert også kender til – er en del af at flygte. Derfor tales der ofte om kamp-flugt-frys makanismen.

Vi så i den foregående artikel ‘Med kniven mod struben – om psykisk pres under ledighed eller sygemelding‘, at hjernen arbejder ud fra et overordnet princip om, at den først og fremmest søger at minimere fare og dernæst at maksimere belønning. Af denne grund giver hjernen topprioritet til alt som reelt eller forestillet udgør en fare eller trussel for os. Forskerne Naomi Eisenberger og Matthew Liebermann har vist med deres forskning, at hjernen er meget følsom overfor sociale påvirkninger. Deres forskning viser tydeligt, at hjernen reagerer på trusler og farer i den sociale verden som i den fysiske.

Det er et træk hos mange, at de tillægger fysiske farer eller trusler mere betydning end de sociale – måske fordi de er lettere at forholde sig til. Går et forhold f.eks. i stykker, høres ofte, at vi bare skal komme »op på hesten« igen. Når en person kommer humpende med et ben i gips skynder vi derimod at hente en stol og spørge til om vedkommende har brug for noget.

At der er en tæt sammenhæng mellem den sociale og fysiske verden er åbenbar for forskerne. Og vi har allerede et sprogbrug, der klart peger på en tæt sammenhæng: »han gjorde mig ondt«, »man skal ikke sparke til én, som ligger ned«, »hun knuste mit hjerte«, »jeg var helt smadret efter mødet med jobcenteret« etc. Vi har et fysisk sprog, der beskriver oplevelsen af sociale hændelser.

Når vi står overfor sociale farer eller trusler aktiveres amygdala og vores kamp-/flugt mekanisme også. De fleste af os kender udmærket oplevelsen af det. Vi bliver f.eks. vrede og skælder ud, bliver triste eller kede af det og græder, bliver irriteret eller aggressive, trækker os væk fra eller forsøger at undgå den ubehagelige situation, bliver passive eller oplever handlingslammelse.

skarvDer er en række områder, hvor mennesker reagerer på sociale hændelser på samme måde som de fysiske.
Disse elementer er samlet i SKARV® modellen, som er vist nedenfor. I denne model indgår der fem områder, som vi mennesker enten søger hen-i-mod eller væk-fra.

Vi indgår alle i et utal af sammenhænge – i familien, i vennekredsen, i sportsklubben, på caféen, i supermarkedet, på en fremtidig arbejdsplads, i praktikken eller arbejdsprøvningen, til møder osv. Vi påvirkes af andre, og vi påvirker andre. SKARV® kan medvirke til at forklare og forstå, hvordan vi reagerer, når vi er sammen med andre. Men samtidig også skabe en forståelsesramme, der gør, at vi aktivt kan søge at maksimere de forskellige elementer i sociale sammenhænge.

Status og Retfærdighed

Status handler om vores relative vigtighed i forhold til andre. Altså hvordan vi opfatter vores egen placering i forhold til andre. Ikonet der ovenfor illustrerer status er to figurer, hvor den ene er placeret lidt højere end den anden. Oplevelsen af status er en meget personlig oplevelse, der ikke kan måles i materielle goder eller titler.

Retfærdighed handler om, at vi har brug for at blive retfærdigt behandlet for at have det godt og trives. Forskningen peger imidlertid også på, at det er ligeså vigtigt, at vi ser andre blive retfærdigt behandlet.

På baggrund af de resultater hjerneforskerne leverer, står det tydeligt frem, at vi mennesker konstant måler os selv i forhold til andre. Vi kan se, at når mennesker har en oplevelse af, at de har en høj status og bliver retfærdig behandlet, så producerer de stoffer i hjernen, der gør, at de får det bedre og præsterer bedre.

Omvendt kan vi se, at når mennesker oplever, at deres status trues eller bliver uretfærdigt behandlet, så præsterer de dårligere og har vanskeligere ved at tage kloge og konstruktive beslutninger. Når vi oplever, at vores status er lav eller truet, eller at vi bliver uretfærdig behandlet, aktiverer det amygdala og områder i hjernestammen. Det betyder, at der trækkes ressourcer ned i dybere dele af hjernen og derved fjerner dem fra områder, der gør, at vi kan fastholde overskud og handlekraft. Det sker blandt andet, når nogen taler ned til os, at det vi kan byde ind med ikke værdsættes eller at vi kritiseres.

Jobsøgende der har søgt rigtig mange stillinger uden nævneværdig positiv respons, giver ofte udtryk for dette. I mødet med f.eks. jobcentre eller a-kasser fortæller andre, at de hurtig oplever, at deres status er truet eller at de bliver uretfærdig behandlet. De fleste kan nok også nikke genkendende, at vi kan blive temmelig stødt, hvis nogen kritiserer en ansøgning vi selv synes er super god.

Sygemeldte – f.eks. stress- eller depressionsramte – giver ofte udtryk for, at de har en opfattelse af lav status, fordi de ikke længere kan præstere i arbejdssammenhænge eller derhjemme. Og i relation hertil, at de bliver uretfærdig behandlet, fordi de f.eks. møder pres fra et beskæftigelsessystem, der ikke altid har luft til at vente på, at den depressive eller stressramte selv finder ud af, at de er klar til etablering af en praktik eller en raskmelding.

Det er ærgerligt at mødet med beskæftigelsessystemet ikke altid medvirker til at den jobsøgende eller sygemeldte får flere ressourcer til at søge i den ønskede retning – om det så handler om et job eller en raskmelding. Her ligger en udfordring for både den jobsøgende/sygemeldte og jobkonsulenterne/sagsbehandlerne.

Fra en jobsøgendes eller den sygemeldtes synspunkt handler det om at søge sammenhænge, hvor de oplever, at de har høj status eller i hvert fald, at deres status ikke trues, samt at de søger sammenhænge hvor de bliver ordentlig behandlet.

Det er selvfølgelig ikke altid muligt at undgå konfliktfyldte sammenhænge. Her er det vigtigt at give udtryk for sin oplevelse af situationen – selvfølgelig på en god og ordentlig måde. I en senere artikel sætter jeg fokus på nogle af de virkningsfulde teknikker til at håndtere de følelsesmæssige reaktioner, der naturligt opstår, når vi trues på nogle af SKARV® modellens fem områder.

Kontakt

Det andet element i SKARV® er kontakt, som omhandler kontakten eller relationen til andre mennesker. Vi kan se, at når vi har mennesker, vi stoler på og nærer tillid til omkring os, så producerer vi stoffer i hjernen der får os i bedre humør, gør os afbalancerede og giver os en større tillid til at verden vil os noget godt.

Omvendt så fører problemfyldte relationer til, at vi producerer mindre af et stof, der også kaldes kærlighedshormonet. Kvinder producerer stoffet, når de ammer, det produceres ved et håndtryk, ved samleje og når vi er tæt på mennesker, vi stoler på og holder af. Sidder vi meget alene, hvilket er en reel risiko ved en periode med ledighed eller sygemelding, så risikerer vi, at vi ikke får fyldt depoterne op. Det fører til, at der gradvist opbygges en større mistillid til omverdenen pga. en lav produktion af oxytocin.

For den jobsøgende eller sygemeldte betyder det, at det er meget vigtigt at indgå i sociale sammenhænge og have relationer vi nærer tillid til og kan stole på. Gør vi ikke det, så er der overhængende fare for, at vi gradvist bliver i dårligere og dårligere humør. Det betyder, at amygdala reagerer og trækker ressourcer til sig og væk fra de områder af hjernen, der giver os øget beslutningskraft og overskud – vores arbejdshukommelse.

En af forklaringerne på, at kurser kan være gode til at få sat skub i jobsøgningsaktiviteter eller et forbedret energiniveau i forbindelse med sygemeldinger, er netop det at komme ud og møde andre i en lignende situation.

Autonomi

Autonomi handler om, at vi har brug for handlefrihed til at udvikle vores liv i en ønsket retning. Har vi en sådan oplevelse, så giver det os overskud og mentale ressourcer til at tage gode beslutninger og bevare overskud. Billedligt talt, så har vi en oplevelse af, at vi sidder på førersædet i den bil, der er vores liv. Vælger vi at tage den næste afkørsel til venstre, så sker det.

Omvendt kan vi se, at har vi en oplevelse af, at andre styrer os, bliver vi vrede, kede af det og oplever ubehag. Det fører til, at der trækkes ressourcer ned i dele af hjernen, der gør, at vi ser verden i mere sort/hvid termer og vores negative følelser forstærkes. Med ovenstående metafor, betyder det, at vi sidder på passagersædet i den bil, der er vores liv. Livet kører af sted med os – og ikke omvendt.

Den negative oplevelse af at blive styret, sker for nogle, når de kommer i kontakt med beskæftigelsessystemet. Noget skyldes den måde beskæftigelsessystemet er sammensat på og andet den jobsøgendes eller sygemeldtes forventninger. Det fører til en række negative følelser, der bestemt ikke giver overskud og handlekraft til at skabe det nye arbejdsliv den enkelte ønsker sig.

Skal den jobsøgende eller sygemeldte gå aktivt ind i at skabe en oplevelse af autonomi, handler det om at tage teten i forhold til, hvad der skal ske fremadrettet. Det kan naturligvis være enormt vanskeligt, hvis den jobsøgende f.eks. står i økonomiske problemer til halsen eller at den sygemeldte bokser med en depression. Det ændrer dog ikke på opgavens karakter. Set uafhængigt at beskæftigelsessystemet kan den enkelte selv lede efter praktikker/arbejdsprøvninger, job med tilskud. Derudover kan den jobsøgende også tage teten ved at gå meget aktivt ind i at søge de muligheder, der er for at komme i kontakt med potentielle arbejdsgivere osv. Den sygemeldte kan tage teten ved at søge sammenhænge, der understøtter en forbedret helbredstilstand.

Vished

Hjernen er én stor forudsigelsesmaskine. Velvidende at der jo ikke er nogen, der kan forudsige, hvad fremtiden bringer, så er vores hjerne skruet sådan sammen, at den konstant forsøger at gøre det. Årsagen er enkel: Den forsøger hele tiden at forudsige fremtidige og potentielt problematiske scenarier for at holde os i live – fysisk og socialt. Af denne grund, der er hængt op på hjernens overordnede princip om, at minimere fare og maksimere belønning, så har vi brug for en grad af vished for, hvad fremtiden bringer.

Mange der står i en ledighedssituation eller er sygemeldte er presset lige præcist på dette område, fordi deres fremtid er meget uvis. Og uvished behandles som frygt i hjernen.

De fleste vil formentlig kunne nikke genkendende til, at når vi kastes ud i stor uvished, som vi ingen kontrol har over, så er ubehageligt langt fra et dækkende ord. Når vi oplever frygt, kører amygdala på højtryk og binder ressourcer dybt i hjernen. Derved er der færre ressourcer til den vigtige arbejdshukommelse, som er afgørende i alle bevidste interaktioner.

Arbejdshukommelsen spiller en afgørende rolle, når vi skal lære, forstå, huske, tage beslutninger og stoppe følelsesmæssige impulser. Mere om arbejdshukommelsen senere.

For den jobsøgende eller sygemeldte er det derfor af afgørende betydning, at der søges så meget vished, som det er muligt i en uvis situation. Sidder man f.eks. i en økonomisk svær situation, kan det være vigtigt at skære så meget ind til benet, at det gør fremtiden mere tryg. Står den sygemeldte overfor en operation, der bekymrer meget, så kan det være hensigtsmæssigt at søge informationer, der giver indsigt og viden. Det handler altså både om at få mental klarhed eller tage konkrete beslutninger, der giver vished for, hvad fremtiden vil og kan bringe.

Opsummering

Ovenfor er du blevet præsenteret for SKARV® modellen, der indeholder grundlæggende elementer som vi mennesker reagerer på – enten positivt eller negativt. Når vi får indfries SKARV® modellens områder, har det vi det godt og trives. Når områderne er truet, giver det sig udtryk i reduceret handlekraft og overskud til at bevæge sig konstruktivt mod fremtiden.

Hovedessensen er, at vi mennesker er meget sensitive overfor sociale påvirkninger, og at hjernen reagerer lige så voldsomt på at vores sociale liv er truet, som hvis nogen forsøger at gøre os fysisk fortræd.

 

Spørgsmål til refleksion

> Hvis du skal tage indsigten om, at den menneskelige hjerne reagerer på en lignende måde ved fysisk som social smerte, hvad betyder det så for dit indre liv?

> Er der sammenhænge, som du bør søge eller undgå for at optimere de fem områder i SKARV®?

> Hvordan kan du indgå i uundgåelige sammenhænge på en måde, så du bedst får indfriet de fem områder i SKARV®?

 

Læs flere artikler i serien “Med Kniven Mod Struben”:

MED KNIVEN MOD STRUBEN – OM PSYKISK PRES UNDER LEDIGHED ELLER SYGEMELDING

eller:

MED KNIVEN MOD STRUBEN – DEN LYNHURTIGE HJERNE

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu