Vores hjerne ønsker at være så effektiv som mulig, og bruge så få ressourcer på at tænke som muligt. Derfor vælger den som standard den mest nærliggende tolkning.

Neuroplasticitet er nøgleordet her. Igennem min opvækst har jeg mange gange hørt, at hjernen – når den er færdigudviklet i voksen årene – er en mere eller mindre statisk størrelse. Forskningen viser i dag, at det er helt forkert, og at vores hjernen ændrer sig igennem hele livet. Ja, faktisk skabes der konstant et meget stort antal nye neurale forbindelser.

Disse forbindelser skabes på baggrund af det vi oplever, sanser og når frem til på baggrund af vores interne mentale processer.

Det betyder med andre ord, at vi har ret meget at sige i forhold til, hvordan vores hjerne er skruet sammen, og de briller vi ser og oplever verden igennem.

Derfor er det vigtigt, at vi bevidst forholder os til, hvad vi »hælder« ind i hovedet. Ikke i form af væske, men mere i form af mental input fra de mennesker vi omgås, fjernsyn, radio, Internet, bøger, aviser … etc.

> Hvad sker der f.eks. med de forbindelser vi skaber i hjernen, hvis vi kun omgås mennesker, der brokker sig om alt og alle?

> Hvad betyder det, hvis vi kun synes at nyhederne er spændende, hvis der er tragedier og katastrofer på tapetet?

> Hvad sker der, hvis vi fylder vores hverdag med input fra mere eller mindre virkelighedsnære serier i fjernsynet?

Vi bestemmer selvfølgelig fuldstændig selv, hvad vi påvirker vores hjerne med. Men vi kan med fordel være bevidste om, at det vi stopper ind, influerer på den måde vi ser verden.

I sammenhæng med aflæring og skabelse af nye vaner, vokser der i disse år et forskningsfelt frem, der arbejder med tanken om neural darwinisme. De foreløbige indsigter herfra må vente til et andet indlæg.

Læs også:

Blitz samfundet – den ubevidste dræber