Danmark vil miste 5000 arbejdspladser indenfor det næste år. Den økonomiske krise betyder fald i huspriser. Vi vil se flere bank krak i fremtiden. Kina udkonkurrerer danske virksomheder. Slagteriet lukker og 450 står uden arbejde. Afdelingen skal spare penge for at kunne overleve. Mennesker over 50 har svært ved at få arbejde efter en fyring. Udgifter til løn skal reduceres med 20. Virksomheden taber ordrer i forhold til konkurrenterne. Tallene har set betydeligt bedre ud.

Jeg kunne blive ved. Lyt til den næste radioavis, se den næste TV-avis eller læs den nærmeste online avis. I mange virksomheder er hverdagen også fyldt med lignende meldinger. Katastroferne – store som små – er allestedsnærværende. Vi lever i et samfund, hvor vi konstant bombarderes med informationer, og mange af disse er krisemeldinger.

Spørgsmålet som vokser ud af dette, er: Hvilken betydning har det for vores evne til at reducere stress, opleve trivsel, mestre forandringer og øge vores præstationsevne?

Krisemeldingernes indvirkning på hjernen
Den menneskelige hjerne har som sin vigtigste opgave at beskytte os. Det betyder at frygt og ængstelse har høj prioritet, når amygdala sorterer i de stimuli den udsættes for, og forholder sig til først. Amygdala – en struktur i det limbiske system, som er placeret dybt i hjernen – tager sig ikke alene af at tillægge betydning til negative følelser. Men fordi hjernen vil beskytte os, har stimuli der potentielt udgør en fare for os høj prioritet og behandles først af hjernen. Samtidig har negativ påvirkning større vægt og opleves betydeligt tydeligere end positiv påvirkning.

Det er særligt den ubevidste påvirkning – eller den påvirkning som sker i det små, dagen igennem – som har fokus her. Vi oplever ofte de indledende eksempler på krisemeldinger i baggrunden og fortæller os selv, at vi ikke lader os påvirke af dem.

Hjerneforskeres studier giver imidlertid et andet billede. De kan måle, hvad der foregår i hjernen, når vi ikke er bevidste om det. Ved f.eks. at afspille billeder i hurtig rækkefølge, sådan at vi ikke er i stand til at registrere billedernes indhold bevidst, kan de måle, at vi ubevidst registrerer meget mere end vi er klar over. Når en serie af vrede ansigter afspilles med en hastighed mellem 10-30ms opfanges faresignalerne på billederne udenfor vores bevidste kontrol. Når ubevidste dele af hjernen opfanger faresignaler, aktiverer det amygdala, og der trækkes ressourcer væk fra vigtige områder for tænkning i hjernen. Nedenstående animation er et eksempel sådan en billedserie. Undlad at forsøge at håndtere de følelser, der opstår hos dig. Bare registrer dem.

På nuværende tidspunkt har du formentlig oplevet, at du bliver påvirket negativt men måske også, at du har svært at sætte en finger på, hvad der præcist skaber de negative følelser eller ubehaget Du har set på billeder af slanger, og billederne skifter med en hastighed på 20ms. Billederne skifter så hurtigt, at du ikke bevidst er i stand opfange indholdet.

På samme måde som du formentlig har oplevet negative følelser eller en følelse af ubehag mens du kiggede på ovenstående animationer, vil din hjerne opfatte og reagere på de indledende typer af krisemeldinger. Naturligvis afmålt i forhold til, hvordan din situation er, og de ting du tidligere har oplevet i dit liv.

Amygdala modtager konstante billeder i lav opløsning fra omverden og vores indre processer. På baggrund af disse træffer amygdala en ubevidst afgørelse om noget udgør en potentiel fare for os. Når hjerneforskere kan se, at amygdala lyser op i en fMRI scanner er det fordi der sker et øget forbrug af oxygen, sukker og fedtstoffer i det område.

I sagens natur indeholder billeder i lav opløsning ikke alle detaljer om virkeligheden, men amygdala behandler dem i første omgang som om, at de repræsenterer virkeligheden. Årsagen hertil er, at amygdala ved fare ønsker at aktivere vores kamp-/flugt mekanisme og gøre os klar til at i møde gå truslen vi oplever. Det er selvfølgelig rigtig godt, at det sker – hvis vi er i reel fare. Problemet opstår imidlertid hvis kamp/flugt mekanismen aktiveres uden, at vi har brug for at kæmpe eller flygte. Det skyldes, at når ressourcer fastholdes i amygdala og vores krybdyr hjerne, hvor kamp/flugt mekanismen er placeret, er der færre ressourcer til rådighed for bevidst interaktion med verden, som går igennem et præfrontale område i hjernen (placeret lige bag panden).

Hvad stiller vi så op, når hjernen reagerer uden for vores bevidste kontrol, og på baggrund af ufuldstændige billeder trækker ressourcer væk fra de områder i hjernen, som er vigtige for vores evne til at forandre os, præstere, lære, forstå, huske og ikke mindst korrigere vores følelsesmæssige tilstande?

Der er i hvert fald to måder at gå til opgaven:

> Håndter den følelsesmæssige reaktion, når den opstår. Vi vil altid i et eller andet omfang opleve krisemeldinger, der tolkes negativt af hjernen. (Se f.eks. denne artikel.)

> Vi kan sortere i de informationer, som vi tillader os selv at blive udsat for.

Sortér i det du tager ind mentalt
Den oplagte måde at forholde til den kendsgerning, at vi påvirkes af krisemeldinger – også selv om vi ikke er særligt bevidste om det – er at sortere i det, vi udsætter os og andre for. Vi kan med andre ord, gå mere bevidst til det ubevidste vi tager ind, og som hjernen forholder sig til.

> Har du f.eks. været ramt af kræft, og derefter begyndt at abonnere på nyhedsbreve fra velmenende organisationer, der gerne vil fortælle om forskningens fremskridt men samtidig også fortæller dig om, hvor mange der får kræft igen. Så skal du bare være bevidst om, at sandsynligheden for at amygdala opfanger sådanne meldinger som en krisemelding er overhængende og fører til, at vigtige mentale ressourcer trækkes væk fra de områder, som skal bruges til bevidst tænkning og problemløsning.

> Er du ledig og suger informationer til dig om, at vi står midt i en økonomisk krise med færre jobmuligheder til følge, vil det formentlig trække ressourcer væk fra de områder af din hjerne, som skal sætte dig i stand til at få et arbejde.

> Er du i gang med at sælge dit hus, og konstant suger informationer til dig om, at det er købers marked, og det er svært at sælge i dag. Vil det blive mere og mere vanskeligt at tage konstruktive beslutninger, der relaterer sig til dit hussalg.

> Er du leder og bruger meget tid på at overvåge tallene, der bliver stadig dårligere. Så vil det medføre at de ressourcer, du skulle bruge til at få nye opgaver i hus eller løfte eksisterende opgaver, bliver stadig færre.

> Er du medarbejder i en virksomhed, hvor ledere eller du selv har et stort fokus på, at der skal reduceres i medarbejdergruppen, trækkes ressourcer væk fra områder i hjernen, der gør, at du kan yde en ekstra indsats og vise, hvad du virkelig kan.

Eksemplerne er uudtømmelige. Essensen er, at hvis vi sorterer i det vi ønsker at bruge mental energi på, kan vi være med til at styrke vores ressourcer til optimal tænkning.

Opsummering og spørgsmål til videre refleksion
Hjernen har som sin fornemmeste opgave at beskytte os. Derfor opfanges potentielle fare uden for vores bevidste kontrol, så de indkommende farefulde stimuli hurtigere kan behandles af hjernen med henblik på handling, der sikrer vores overlevelse – fysisk eller socialt.

Et spørgsmål til refleksion: Hvis du skal tage det alvorligt, at du påvirkes ubevidst af potentielle faresignaler, og at det trækker vigtige ressourcer væk fra centrale områder for bevidst tænkning. Hvordan skal du så omlægge din hverdag for at sikre dit mentale overskud?

Læs også:

Vanetænkning – motorvejen eller stien?