Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Bremserne – om at stoppe uhensigtsmæssige impulser

Print Friendly, PDF & Email

En af det præfrontale cortex’s vigtige opgaver er at hjælpe til med bremse impulser. Området, der med et mere teknisk ord hedder det ventrolateral præfrontale cortex – placeret bag tindingen på venstre side – spiller en helt afgørende rolle, når vi f.eks. bremser en impuls til at skælde en kollega ud eller en indskydelse til at fortælle den smukke ekspedient om vores tanker om hende. Det kunne også være at vi forsøger at stoppe os selv fra lige et gå forbi køleskabet endnu en gang for at undersøge en plade lækker mørk chokolade. Vi stopper os selv eller forsøger at stoppe os selv mange gange hver dag. Evnen til at stoppe impulser er helt essentiel for at vi kan fungere i samspillet med andre, og holde fokus på det vi laver.

Set fra et hjerneperspektiv er det værd at kigge nærmere på et par af de underliggende processer, der påvirker vores evne til at styre impulser. For vi kender formentlig alle, at der er tidspunkter, hvor det er lettere at kontrollere de impulser og indskydelser vi får. Og en forståelse af processerne, der bygger på samtidig forskning, kan medvirke til at vi bliver bedre til at interagere med andre og holde fast i det, vi har sat os for.

Stress trækker ressourcer væk fra vores bevidste hjerne
Når vi er under stress – vel at mærke distress eller den negative stress – er en struktur ved navn amygdala særlig aktiv. Det er det område, der blandt andre opgaver sørger for at scanne og vurdere om noget i vores miljø udgør en fysisk eller social fare for os.

Amygdala er placeret dybt i hjernen, og er en del af det såkaldte limbiske system. Dette system fungerer i vid udstrækning uden for vores bevidste kontrol. Det er et område, der lynhurtigt kan aktivere vores kamp/flugt mekanisme, hvis noget truer os.

For at forstå hvordan amygdala fungerer, er det værd at bruge en analogi. Når en designer arbejder med billeder i et softwareprogram, arbejder hun oftest med billeder i lav opløsning i stedet for de knivskarpe og højtopløste billeder, som bliver del af det endelige produkt. Årsagen er enkel. Hvis hun arbejdede med de højtopløste billeder ville computeren ikke kunne følge med, når hun f.eks. flyttede et billede rundt på skærmen. Hun ville opleve, hvordan hun flyttede billedet og først senere kunne se, hvordan billedet flyttede sig hen over skærmen i hak. Amygdala fungerer på samme måde som et grafisk softwareprogram, der arbejder med billeder i lav opløsning for at kunne reagere i realtid.

Amygdala får altså sendt billeder i lav opløsning for at den kan reagere hurtigt for at beskytte os. Det er der meget godt i, da det kan holde os i live, når vi udsættes for virkelig fare. Udfordringen eller bagsiden er, at billeder i lav opløsning er uskarpe og indeholder ikke alle detaljerne om den faktiske situation. Amygdala reagerer således på et ufuldstændigt billede af de konkrete stimuli i vores miljø. Identificerer amygdala en mulig fare – som kunne være forestillet, fup – aktiverer den vores kamp/flugt mekanisme, som er en del af de hjernestrukturer, der tager sig af automatiske funktioner som vejrtrækning, synkebevægelser og at vi blinker med øjnene.

Set i lyset af, at amygdala reagerer på lav opløste og ufuldstændige billeder er risikoen stor for, at vi laver fejl og aktiverer kamp/flugt mekanismen uden grund.

Når vi er stresset, er amygdala mere sensitiv end når vi er i balance. Når amygdala konstant arbejder på at scanne omverden for potentielle farer, optages metaboliske ressourcer, som kunne være brugt til at bremse impulser i det ventrolateral præfrontale cortex som f.eks. vredesudbrud, irritation og problemfokus. Vi er også mere følelsesladede og væltes lettere omkuld af situationer og uforudsete begivenheder. Årsagen hertil er, at vores overblik og evne til rationel tænkning hviler på det præfrontales evne til at fungere optimalt.

Træthed begrænser ressourcerne til bevidst tænkning
En anden vigtig faktor, der reducerer vores evne til at bremse impulser er træthed – både fysisk og mental.

For at forstå, hvordan dette hænger sammen, skal vi fokusere på det præfrontale cortex, som er den sidste del der evolutionært er dannet i den menneskelige hjerne. Det betyder, argumenterer forskere, at denne region i hjernen ikke er ligeså god til at anvende ressourcerne som f.eks. det limbiske system, basal ganglierne og vores krybdyrhjerne.

For at forstå det præfrontales evne til at håndtere informationer set i forhold til resten af hjernen, kan anvendes en metafor om købekraft. Hvis det præfrontales evne til at håndtere informationer svarer til købekraften af én euro, svarer resten af hjernens evne til at håndtere informationer til købekraften af hele den europæiske økonomi. Der er altså kolossal forskel.

Det præfrontale cortex rummer mange muligheder. Her sættes fokus på evnen til at bremse impulser. Hjerneforskere har blandt andre brugt en »Stroop-test« til at undersøge, hvad det betyder i hjernen, når vi skal bremse impulser. De kan se, at det ventrolateral præfrontale cortex er central i både handlings, emotionelle og kognitive opbremsninger.

Testen foregår ved at testpersonens hjerne undersøges i en fMRI scanner, der kan måle blodtilstrømningen til et område, når det aktiveres. Personerne bliver bedt om at sige farven på et ord frem for at læse ordet højt.

 Sort            Blå            Sort 

 Grå             Rød             Gul 

Hjernen har lettere ved at læse ordet end at sige farven, så ved 3 vil hjernens naturlige reaktion være at sige Sort og når personerne så skal sige blå i stedet kan forskerne se, hvad der sker, når vi stopper en automatisk impuls.

Det præfrontale område i hjernen er energikrævende. Det opbruger en masse metaboliske ressourcer for at kunne fungere. Og for hver gang vi anvender nogle af dem, er der færre tilbage. Med mindre vi tager et langt hvil eller tilfører ressourcer, bliver det gradvist svære og svære at stoppe impulser, og samtidig anvende det præfrontale område. Et område som er central i alle bevidste interaktioner med verden. Det spiller en afgørende rolle, når vi skal forstå noget, beslutte os, lagre informationer, huske noget, og som nævnt, at holde impulser tilbage.

Forskere lavede også et andet forsøg, hvor mennesker skulle undlade at spise chokolade mens de var alene i et rum. Det som forsøget viste, var, at de personer som undlod at spise chokoladen gav hurtigere op ved en efterfølgende svær opgave.

Når vi har bremset én impuls eller tilskyndelse, er der færre ressourcer tilbage til den næste opbremsning. Det forklarer, når mange fortæller, at de sidst på dagen har en lidt kortere lunte. Mange forældre kan nok nikke genkendende til, at det i tiden før aftensmaden kan køre lidt højt, hvis de ikke er påpasselige med at holde fast i sig selv, og at der falder ro over familien når alle er mætte og tilpasse. Batterierne er genopladet, og der er tilført metaboliske ressourcer til at hjernens bremsesystem fungerer i tilstrækkelig omfang.

En anden form for træthed er den mentale træthed. Det er f.eks. når vi er stressede og vores mentale ressourcer er bundet i amygdala og dybere dele af hjernen. Mange med stress, depression eller andre psykiske udfordringer fortæller, at de oplever tankemylder, der centrerer sig om negative emner. Det kunne f.eks. være om manglende anerkendelse og respekt, dårlige relationer til andre, manglende kontrol, uretfærdighed fra andre og særligt har mange negative tanker om »systemet« samt at de er kastet ud i uvished. Disse områder indgår alle i SKARV’en som er en social model, der sætter fokus på, hvad der driver menneskelige interaktioner.

Hvad gør vi så ved det?
Generelt handler det om at have tilstrækkelige ressourcer til vores rådighed for at kunne kontrollere de impulser vi får. Der er mange måder at gå til det på, og coachen arbejder med mange af dem.

I forhold til den fysiske træthed, så vil det være vigtigt, at vi sørger for at vores depoter er fyldt op. Dvs. at vi får tilstrækkelig med ressourcer tilført igennem væske og mad, samt at vi sørger for at få søvn og hvile nok. Desuden at vi husker, at der er en stærk sammenhæng mellem generel kropslig og mental trivsel og det vi kan yde.

Så er der stressen. Det handler om at håndtere situationerne, og ikke mindst de følelsesmæssige reaktioner og impulser vi får, når vi oplever at noget truer os socialt.

Et spørgsmål til eftertanke:
Hvis du nu seriøst skulle tage hensyn til, at det præfrontale cortex rummer en stærk begrænset mængde ressourcer, og du gerne vil udnytte dem bedst muligt – Hvordan skal din dag så se ud?

 

Læs mere:

Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu