Nyheder

Ønsker du noget var anderledes? Lav det om. Kan du ikke det, så bør du i stedet ændre din indstilling til det.

Der er masser af ting vi ikke kan gøre noget som helst ved. Personligt kender jeg i hvert fald til at mangle et syn, og jeg møder mange andre med tilstande og oplevelser, der også er uden for deres rækkevidde. Det kan være svært at være i, men der er også noget vi kan gøre. Nemlig arbejde aktivt med, hvordan vi forholder os til det vi ikke kan gøre noget ved.

Der ligger en potentiel frigørende kraft i dette arbejde og resultaterne er bestemt til at få øje på.
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

Interview med mig - Om at miste synet og livet som blind 🚶‍♂️ ... Vis mereSkjul

Se på Facebook

En bedre indikator på succes end det perfekte afsæt er evnen til at foretage permanente efterjusteringer.

Ofte oplever vi mennesker der arbejder ihærdigt på at skabe et optimal afsæt og bruger enorm lang tid på det - alt i mens andre drøner derudaf.

Virkeligheden er at ganske få planer udføres præcist som de var tænkt.

Jo mere kompleks situationen er, jo mindre skal der foreligge en minutiøs plan. Men når kompleksiteten stiger er det i stedet afgørende at være parat til at foretage efterjusteringer og derigennem optimere og komme i retning af et ønsket mål.
... Vis mereSkjul

Se på Facebook

Se stort på om en kalder dig et æsel. Siger flere at du er et, så begynd at gå med saddel.

“Jeg er den jeg er, og det er bare sådan. Det må andre leve med” - hører jeg ind i mellem.

Der er en frigørende kraft i at se stort på, hvad andre tænker om os. På den anden side er det ikke særligt hensigtsmæssigt endsige karrierefremmende, hvis vi skejer for meget ud. Mennesket har altid skullet indgå i et utal af relationer og vores evne til at overleve og opnå succes i livet er hængt op på evnen til at indgå i sociale sammenhænge. Sådan var det, da vi var i små grupper af 80-100 mennesker, men sådan er det også i dag, hvor vi agerer i en langt mere kompleks verden.

Forstår vi hvordan hjernen reagerer i interaktionen med andre, kan vi optimere på mulighederne for at lykkes.

Læs om de elementer vi reagerer enten positivt eller negativt på her:

brainaware.dk/skarv-modellen-naar-det-handler-om-at-skabe-trivsel-og-haandtere-forandringer/?fbcl...
... Vis mereSkjul

Se på Facebook
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Hold fokus på løsningen

Print Friendly, PDF & Email

hold fokus på løsningenHvorfor skete dette? Hvor startede det med at gå galt? Er par eksempler på udsagn, der fokuserer på, at noget gik galt.

Vi har i vores kultur en tendens til at kaste os over de problemfyldte ting og grave os dybt ned i dem. Måske for at forstå problemets karakter til bunds. Mange har den opfattelse, at det er nødvendigt med en dybdegående forståelse af problemet for at kunne løse det.

Nuvel, vi skal selvfølgelig anerkende, at et problem er opstået, og vi skal da også lære af de ting, som er gået mindre godt igennem livet.

Men hvor meget skal vi så fokusere på problemet? Hvor længe skal vi vade rundt i smerten? Hvor meget skal vi forstå et problem for at kunne løse det? De forskellige forskningsretninger strides en del om det.

Hjerneforskningen leverer for mig at se en overbevisende forklaring på, hvorfor vi ikke skal vade rundt i smerten for længe.

Vores hjerne er dannet af et nærmest ufatteligt antal neuroner, og alle vores overbevisninger, holdninger og tanker formes igennem bestemte neurale netværk. Det betyder konkret, at tænker vi en tanke som: Jeg er den bedste til at spille fodbold i klubben, aktiverer det neurale netværk, der udgør en fysiologisk repræsentation af denne tanke. Tænker vi en anden tanke, aktiveres et andet neuralt netværk.

Desto oftere vi tænker den samme tanke, desto stærkere bliver det aktiverede neurale netværk. På et tidspunkt bliver enten den ene eller anden tanke, den naturlige måde at tænke på for os. Årsagen er, at hjernen ynder at bevæge sig i vante spor, da det reducerer vores energiforbrug og øger vores mentale effektivitet.

En af grundene til at f.eks. soldater træner og træner i at udføre bestemte procedurer under vanskelige forhold er, at den dag det hele bliver virkeligt, opfører de sig vanemæssigt og i overensstemmelse med de tilegnede procedurer, de har lært og perfektioneret. En bestemt type af situation aktiverer en naturlig måde at tænke og opføre sig på.

Vi laver med andre ord neurale motorveje, når vi gør det samme mange gange, og dette er med til at forme vores hjernes struktur, vores oplevelser af verden, de muligheder vi ser, og mål vi sætter.

Omsat til emnet for denne artikel betyder det, at såfremt en leder holder stædigt fast i problemet, og bruger lang tid på at udforske det, så er denne med til at styrke de neurale netværk, der omkranser problemet. .

Hvad skal lederen så gøre?

Lederen skal ikke løse problemet for medarbejderen. Det har nemlig andre negative konsekvenser. Ledere skal derimod anspore medarbejderen til at tænke selv – og sørge for at medarbejderen får så optimale vilkår for at kunne løse problemet selv.

Lederen skal derfor stille spørgsmål som:

Hvad har du brug for, for at kunne komme fremad her?
Hvad vil du gøre nu/næste gang?
Stiller lederen sådanne spørgsmål er han eller hun med til at danne nye neurale netværk hos medarbejderen og sig selv. De neurale netværk som dannes bliver en del af løsningen og derved fremtiden. Og fremtiden er på mange måder temmelig vigtig, da det jo er der, hvor vi skal leve resten af vores liv.

 

Læs også:

Feedback – MUS eller MAS?

Forstå hjernen og led klogere

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu