Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Kraften til at skabe forandringer er i dit fokus

Print Friendly, PDF & Email

Vi står med ny viden, der nuancerer og forandrer vores billede af, hvad der får mennesker til at forandre sig. Hos mange ledere, enkelt individer og forældre anvendes guleroden-eller-stokken-metoden som middel til at opnå en ønsket forandring. Konsekvens pædagogik med et andet ord. Og ind i mellem med succes.

Hjerneforskningen giver os værdifulde indsigter, der gør det klart, at det ikke er gulerod-eller-stokkemetoden, der er den aktive ingrediens i en forandring. Det er vores opmærksomhed – vores fokus. Der hvor vi mentalt er optaget.

Når vi ikke er fokuseret kan vi sammenligne aktiviteten i hjernen med et orkester, der varmer op – en kakofoni af lyde. Når vi retter vores fokus på noget, er det som at samle orkesteret og få det til at spille et stykke musik. Der tales om at fokus er at synkronisere vores hjerneaktivitet i tid, og sådan at den – ellers temmelig kaotiske elektriske aktivitet i hjernen – arbejder sammen. Forskningen viser endvidere, at når hjerneaktiviteten synkroniseres samles en række neurale kredsløb, som ikke sjældent fører til, at der forekommer såkaldt gamma aktivitet. Det er den højeste frekvens, som hjernen arbejder i, og er en frekvens som hænger snævert sammen med den aktivitet, der sker i hjernen, når vi får nye indsigter. Det betyder konkret, at lignende neuroner affyres på samme tid. Når det sker, har vi at gøre med Herbs lov: Neuroner der fyrer sammen, binder sig sammen.

I det ovenstående får vi en forklaring på, hvordan det kan være, at når vi fokuserer på en ide, en aktivitet eller en erfaring, kan vi skabe neurale netværk eller kredsløb, som vi kan have resten af livet.

Igennem ændret fokus kan vi være med til at ændre vores måde at se verden på. Nyeste forskning peger på, at det ikke tager mange år at ændre en måde at se verden på – tværtimod.

Forskningen fortæller os her, at når vi ændrer vores fokus, ændrer vores hjerne sig. Det er her værd at huske på, at den måde vi oplever verden på, afhænger helt og aldeles af, hvordan vores hjerne er sammensat. Og igennem ændret fokus kan vi altså være med til at ændre vores måde at se verden på. Ser du begrænsninger? Ser du muligheder? Synes du ikke, at du kan noget? Kan du alt? Disse udsagns gyldighed er hængt op på den måde vores hjerne er sammensat. Vigtigt her er det, at nyeste forskning peger på, at det ikke tager mange år at ændre en måde at se verden på – tværtimod. Jeffrey Schwartz, der forsker indenfor neuroplasticitet, fortæller, at få uger er nok til at ændre måder at se verden på. Andre forskere peger på, at det kun tager minutter. Alt afhænger af intensiteten af vores fokus. Essensen her er, at vi sagtens kan ændre vores måde at se verden på, og derved ændre de muligheder, vi ser for os selv og andre.

Det kunne tyde på at forandring så bare handler om at holde fokus, og det er ganske rigtigt. Udfordringen er blot, at vi har meget svært ved at holde fast i det rette fokus og i tilstrækkelig tid. Faktisk ændrer hjernen sig konstant. Nogle forskere peger på, at vi ikke bruger de samme neuroner til at løfte vores fingre i dag som for 2 uger siden. Så det springende punkt er, at vi skal kunne holde fokus på den ønskede forandring med tilstrækkelig intensitet til at den ønskede forandring indlejres som en ny vane eller naturlig måde at agere, tænke eller opleve verden på.

Når vi personligt arbejder aktivt med at flytte vores fokus, omskriver vi vores hjernes struktur, så den enten støtter os til at nå derhen, hvor vi gerne vi være. Eller for mange væk fra der, hvor vi ønsker at være – desværre. Når ledere forsøger at foretage organisatoriske forandringer, gør de principielt det samme – bare for deres medarbejdere.

Den store udfordring for ledere i virksomheder er dog, at når de forsøger at forandre en kultur, medfører det ofte en automatisk trussels respons hos den enkelte medarbejder. Den modvirker forandringen. Det skyldes, at forandringer naturligt fører til en oplevelse af uvished, indskrænket autonomi og tab af status. Winston Churchill skulle have sagt: I love to learn, but hate to be taught.

For at facilitere forandringer hos medarbejdere og hos os selv, skal vi:

> Skabe vished – sørg for at lave en tryg atmosfære, der modvirker trussels adfærd

> Sætte fokus på det rette område – på den rette måde

> Sørge for at fastholde fokus på den ønskede forandring over tilstrækkelig tid


Det lyder enkelt og med en aktiv indsats mulig. Det er opgaven, og den er indenfor rækkevidde.

 

Læs også:

Hvorfor forandring er så svær

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu