Nyheder

2 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Puster lidt ud i dag med et par coachinger og administrativt arbejde. I går havde jeg en fremragende dag i selskab med engagerede virksomhedskonsulenter. Der var fokus på, hvad der skal til for at skabe: “Den gode arbejdsplads - for alle”. tak til alle deltagere og ikke mindst Hedensted Golfklub for en god ramme for dagens kursus.Nu lidt mere tid bag skærmen og så venter en spinningcykel :-) ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

3 uger siden

BrainAware v/Simon Bendfeldt
Weekend! En del coachinger og så planlægning til et snarligt kursus har fyldt ugen. Kurset har fokus på at skabe/fastholde et opbyggeligt arbejdsmiljø, sikre trivslen og undgå stress. Nogle af spørgsmålene i ugens coachinger har været: Hvordan håndterer vi en fyring?Hvordan bruger vi vores energi hensigtsmæssig, når der nu ikke er ret meget at tage af? Hvordan fastholder vi glæde og mening, når helbreddet bare slet ikke arter sig? Hvordan tilrettelægges dagene, så den ødelæggende stress hurtigt klinger af igen? Hvad er det bedste at gøre, når vanskelige og decideret truende skyer samler sig forude? Jo, der har såmænd været vigtige emner nok at tage fat på. Nu er det weekend, som forhåbentlig byder på noget godt forårsvejr og ikke mindst solskin :-)Rigtig god weekend til jer alle! ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
*Tanketorsk nr. 11*Hjernen har lettere ved at tænke dramatisk end kvantitativt, og det fører os ofte i uføre.Sandsynligheden for at dø af kræft er langt større end i et flystyrt, i terror eller som følge af et lynnedslag. Alligevel har hjernen en tendens til at lade sådanne hændelser have forrang frem for de kedelige statistikker.Jeg kender én, der røg 30 cigaretter hver dag og han blev 105 år. Derfor kan rygning da ikke være så slemt.Jeg kender også én, der aldrig dyrkede motion og han blev ældre end ham løbetossen, der boede nede på hjørnet. Så kom lige endnu en gang og sig at, motion er af afgørende betydning. Nej, hellere et glas rødvin mere, takIkke et ondt ord om et glas rødvin, men vi lader ofte hånt om det vi burde have fokus på fordi frygten for medieoppustede frygteligheder får lov at overskygge det mere jordnære og langt mere sandsynlige.Vi danner os oftest et kort over verden ud fra det vi har lettest ved at komme i tanke om, og det fører os ud i fejlslutninger. Det er naturligvis tåbeligt, da noget ikke er mere virkeligt blot fordi vi lettere kan komme i tanke om det.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 10 *Hvorfor tilskyndelser let får ærgerlige konsekvenser.I Vietnam vedtog det franske kolonistyre en lov, der gav mulighed for økonomisk gevinst hver gang en rotte blev indleveret. Derved håbede de på at få styr på rotterne. Det førte derimod til at man begyndte at opdrætte rotter.Da dødehavsrullerne blev fundet i 1947 udlovede man en dusør for hvert nyt pergament, der blev indleveret. Det førte til at mange pergamenter blev revet i stykker, så der kunne tjenes flere penge.I Kina gav regeringen penge for indleverede dinosaurknogler. Det førte til at bønder gravede fuldstændigt intakte dinosaurknogler op og slog dem i stykker og scorede masser af penge.Når der udloves attraktive gevinster for en bestemt adfærd tilpasser mennesker sig. Men det har også uheldige konsekvenser, hvis incitamenterne ikke går målrettet efter det rigtige mål.Der findes masser af steder i dette land, hvor politikere, ledere og andre anvender incitamenter, men anvendes de ikke med omtanke går det alt for let galt og ender i strid med intentionen med det hele.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook
* Tanketorsk nr. 9 *Store kontraster får os op af stolen og til lommerne.Kontraster virker på os som fugle på et geværskud. Det gør os øjeblikkeligt opmærksomme.Forskning peger på, at mennesker er villige til at gå mere end 10 minutter efter en rabat på 75 kr. på dagligvarer, men ikke gider bevæge sig 10 minutter hvis tøj til f.eks. 4425 kr. kan fåes til 4500 kr. i butikken lige ved siden af. Det er irrationelt for 75 kr. er 75 kr. og 10 minutter er 10 minutter.Her er det kontrasteffekten der gør udfaldet. Vi har det vanskeligt med absolutte bedømmelser og vurderer noget i forhold til noget andet.Derfor bør smukke kvinder vælge sine grimme veninder at gå i byen med og selv middelmådige konsulenter blomstrer, når de er sammen med tåber. Mange forretninger opnår en stor del af deres overskud på netop kontrasteffekten. Har du nogensinde stået og har købt en telefon, hvor du også er blevet tilbudt en sikkerhedspakke i tilfælde af at du skulle smadre din skærm? Det har du sikkert, men oftest er en sådan pakke at sidestille med at smide penge ud af vinduet.NB. Tanketorsk, fejlslutninger og selvbedrag er systematiske brud på rationalitet og logisk fornuftig tænkning. ... Vis mereSkjul
Se på Facebook

 

Seneste artikler

>> artikler

Hvad er stress?

Print Friendly, PDF & Email

Der siges og skrives meget om stress. I det følgende vil jeg give en nærmere forklaring på fænomenet.

Eustress og Disstress
I stresslitteraturen tales der ofte om den gode/positive og den dårlige/negative stress. Hans Selye publicerede i 1975 en artikel, hvori han skelnede mellem eustress og disstress. Eustress er den gode stress. Eustress styrker vores fysiske og mentale funktionsevne –f.eks. ved fysisk træning eller udfordrende arbejde. Vi oplever at blive skarpere og få mere energi.

Distress er den negative stress: Vedvarende stress, der ikke opløses igennem håndtering eller tilpasning er disstress. Det er denne, der gør os syge på sigt.

Om oplevelser resulterer i eustress eller disstress afhænger af, hvordan en situation forstås, personlige forventninger og ressourcerne der er til rådighed til at håndtere situationen.

Den kort- og langvarige stress
årsager til stressDer laves endvidere ofte et skel mellem kort- og langvarig stress. Dette skel skal ses i forlængelse af distinktionen mellem
eustress og disstress, hvor eustress ofte er lig med den kortvarige stress, som vi oplever, når vi står over for en udfordrende situation, der betyder, at vi skal bruge betydelige dele af vores fysiske eller mentale ressourcer. Den kortvarige stress er god, når den ophører efter udfordringen er ovre, og vi får mulighed for at koble af.

Den langvarige stress er et udtryk for, at vi forbliver i en stressfuld tilstand, og ikke har mulighed for at restituere og genvinde mentale og fysiske ressourcer til at håndtere nye udfordringer. Vedvarende stressfulde situationer dræner på sigt vores fysiske og mentale ressourcer og medfører, at vores evne til at løse selv almindelige opgaver vanskeliggøres og i nogle tilfælde umulige.

Når stress opdeles i zoner – den grønne, gule og røde zone
Der skelnes som anført mellem forskellige former for stress. Nogle stressforskere opdeler stress i tre zoner: En grøn som kan sidestilles med eustress eller den gode stress. En rød zone som kan sidestilles med disstress eller negativ stress. Og så er den midterste gule zone, som viser overgangen mellem eustress og alvorlig distress.

Stress og neurovidenskab
Ser vi stresses i et neurovidenskabeligt lys så er en vis mængde stress en forudsætning for at kunne fungere optimalt i hverdagen. Stress medfører produktion af stoffer i hjernen. Blandt andet noradrenalin og dopamin. Noradrenalinen øger vores opmærksomhed på det vi har for, mens dopamin øger interessen for det vi laver.

Stress i den rette mængde er helt afgørende for, at vi kan yde optimalt. Stress er et tveægget sværd. Den er nødvendig for at vi kan løse de mentalt og fysisk krævende opgaver vi uvægerligt møder i vores liv. Samtidig er stress også kilden til sygdom, hvis vi får for meget af den.

Det omvendte U og stresshormoner
En model der kan være med til at kaste lys over, hvad der sker når vi stresses – både positivt og negativt er det omvendte U – det er en model der har sin oprindelse i 1908 og blev præsenteret af psykologerne Robert Yerkes og John Dodson. Heraf navnet: Yerkes-Dodson loven.

Vi skal forestille os et omvendt U. Det venstre ben udgør tilstanden, hvor vi ikke er fokuseret eller har interesse for det som sker. Vi er med andre ord for afslappede. Krumningen og toppen af det omvendte U udgør den zone, hvor vi præsterer maksimalt. Højre ben er når vi stresses for meget. Kurven på det højre ben medfører en reduktion af mental og fysisk kapacitet.

Set i sammenhæng med frigørelsen af stofferne noradrenalin og dopamin, så skal der en vis produktion til for at vi bliver fokuseret og får tilstrækkelig interesse for noget, før vi er i stand til at gøre noget ved det og yder optimalt. Bliver vi omvendt for stressede, hvor krav og forventninger overstiger vores personlige ressourcer, skaber det ængstelse og frustrationer. Dopaminproduktionen afløses så af en øget produktion af stoffet kortisol, som i større mængder har betydelige hæmmende effekter på vores mentale ressourcer og fysiske energi.

Faktisk er kortisol ofte skurken i forhold til disstress. Det skyldes, at afgørende dele af hjernen hindres i at udføre mentale processer på en hensigtsmæssig måde. Blandt andet medfører stor produktion af kortisol, at vores præfrontale cortex ikke virker optimalt, og samtidig sker der en øget aktivitet i hjernens frygtcenter – amygdala. Amygdala skanner alt, hvad der sker for at se om vi er i fare, og tolkes noget som farefuldt aktiveres vores kamp-/flugt mekanisme. Sker dette reduceres vores evne til at gå konstruktivt og reflekteret ind i situationer voldsomt. Med nedsat evne til at håndtere stressfulde situationer til følge. En ond spiral er i gang.

Sammenfatning
Stress er både godt og skidt. I den rette mængde hjælper stress os til bedre præstationer, mens den i overflod reducerer vores evne til at håndtere situationer i vores hverdag. På sigt kan vi blive syge af stress og det sker, når vi over lang tid, har været udsat for vedvarende stress uden mulighed for at koble af og genvinde ressourcer.

 

Læs også:

Årsager til stress

No Comments

Post A Comment

Klik her og ring til mig nu